<\/p>\n\n\n\n
Ud over det flade landskab, Sophienholm 2003<\/p>\n\n\n\n
Sverre Raffns\u00f8e \u2013 Professor i filosofi ved Handelsh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavntekste
I.<\/p>\n\n\n\n
Blikket drages ind i det flade landskab. Ad de glatte skinner uendeligt mod
horisonten. S\u00e5 vi kan forlade det n\u00e6re fiskeperspektivs forvredne flygtighed for at
finde ro i det fjernes skarpe, hvilende konturer. M\u00e5ske endda n\u00e5 frem til at fortabe os
i det pr\u00e6cise forsvindingspunkt hinsides kimingen. Det fjerne er konstant i f\u00e6rd med
at blive det n\u00e6re. Og det n\u00e6re det fjerne.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel fanger billedets fastfrosne \u00f8jeblik os tydeligvis i hastig bev\u00e6gelse den
anden vej. P\u00e5 vej v\u00e6k. Bestandig videre. Ud af det flade landskab. Det fjerne og
faste der drager os n\u00e6r idet det lokker blikket med sin overskuelighed og substans,
forsvinder dermed reelt bestandigt ud bag den horisont der flytter sig med os.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 vej hvorhen? Man kan f\u00f8le en tilskyndelsen til at sige farvel til den evindelige
bagudrettethed for undtagelsesvis at se fremad. I fald vi vender os om, genfinder vi
imidlertid os selv i en lignende tilstand. Vi finder os konfronteret med et parallelt
scenarie, ikke det selvsamme, men et lignende.
II.<\/p>\n\n\n\n
Landskabsmaleriet i den nuv\u00e6rende forstand er en genre der knytter sig til nyere og
moderne tid. Det hviler p\u00e5 den, ofte stiltiende, foruds\u00e6tning at mennesket har sat sig
ud over og befriet sig fra sin egen indre humane og den ydre natur i en s\u00e5dan grad
at naturen kan tr\u00e6de frem som et sceneri for os som vi er i stand til at betragte p\u00e5
afstand og forestille os som et landskab. Landskabet som et billede bliver til i m\u00f8det
mellem natur og kultur. Og landskabsmaleriet vidner om at vi har h\u00e6vet os
tilstr\u00e6kkelig op over naturen til at nogen kan s\u00e6tte den i ramme og repr\u00e6sentere
den i et billede der st\u00e5r til r\u00e5dighed for et frit betragtende subjekt.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r mennesket har sat sig selv i scene som et subjekt for hvem en omverden af
genstande st\u00e5r til r\u00e5dighed, kan det imidlertid ogs\u00e5 begynde at f\u00f8le sig sp\u00e6rret inde
i sig selv: i sin kultur, sin civilisation og i det humane. I landskabsmaleriet st\u00e5r
dermed en r\u00e6kke yderst vitale og prek\u00e6re forhold p\u00e5 spil, nemlig relationerne
mellem subjekt og objekt, det humane og dets omverden, mellem civilisation, kultur
og natur.<\/p>\n\n\n\n
I landskabsmaleriet repr\u00e6senteres naturen traditionelt som et billede der st\u00e5r til
vores r\u00e5dighed. Landskabet bliver en flade. Heri melder der sig imidlertid samtidig
en dr\u00f8m om at vende tilbage til og indg\u00e5 i naturen, om at blive befriet fra vores egen
frihed. Fra den frig\u00f8relse fra naturen der bevirker at vi kan fornemme at h\u00e6nge frit
og ubeskyttet i luften som et subjekt der er tomt og indholdsl\u00f8st og ikke har nogen
grund under f\u00f8dderne.<\/p>\n\n\n\n
Fortabelsen er imidlertid ikke en realitet, men \u00e6stetisk. Var den n\u00e6rv\u00e6rende som
en reel mulighed, ville vi rammes af panik ved udsigten til vores egen opl\u00f8sning. Her
er den imidlertid blot til stede som forestillet og oplevet. S\u00e5ledes bliver vi i stand til i
relativ sikkerhed at s\u00e6tte os selv p\u00e5 spil som betragtende subjekt, og opleve en
udvidelse af selvet. Vi oplever den gl\u00e6de at genvinde os selv p\u00e5 bestandig nye
m\u00e5der.
III<\/p>\n\n\n\n
Alt dette s\u00e6ttes implicit p\u00e5 spil i Ud ad det flade landskab, i billedernes bestemte
forskydning. Betragteren higer her efter at forlade sin bundethed til sit begr\u00e6nsede
perspektiv og dets kortvarighed ved at forsvinde ind i billedets flade og finde sin
blivende plads i dens st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Men samtidig erfarer han umuligheden i
denne dr\u00f8m: at han ikke kan forsvinde i det fjernes aperspektiviskhed, men
bestandig kastes tilbage til sin egen begr\u00e6nsede subjektivitet og dens bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n
Igennem gentagelsen af denne dynamik hvori det n\u00e6re og det fjerne bestandig
skifter plads, opn\u00e5r billedets flade og det flade landskab en n\u00e6sten tidslig dybde.
Idet et betragtende og bagudskuende subjekt vender sig mod og spejler sig i sine
omgivelser for at erfare sig selv i dem og falde tilbage til sig selv, opst\u00e5r en
uendelig refleksionsbev\u00e6gelse. En evindelig selvspejling der irreversibelt bringer
det videre og g\u00f8r det umuligt for det at vende tilbage. Ud over og hinsides det flade
landskab. Hvad enten det vil det eller ej, bev\u00e6ger det betragtende subjekt sig
bestandig fremad mod nye horisonter som det endnu ikke har erkendt og som det
kun kan m\u00f8de, idet det lader de tidligere bag sig.<\/p>\n\n\n\n
Derved bliver de to malerier imidlertid ogs\u00e5 s\u00e6rt bev\u00e6gende. De fremkalder
f\u00f8lelser af sorg og ufrihed. Ufrihed fordi betragteren m\u00f8der sin egen bundethed til
og indesp\u00e6rring i sig selv. Og sorg over den tabte natur som det ikke lykkes ham at
indg\u00e5 i og som han dermed mister. Idet han uddrives fra paradiset igen og igen. Men
ogs\u00e5 sorg over det som han hele tiden m\u00e5 lade bag sig og sige farvel til i den
evindelige \u2019historiske\u2019 refleksionsbev\u00e6gelse, i og omkring sig selv. Ud af det flade
landskab fremkalder imidlertid ogs\u00e5 en f\u00f8lelse af frihed. Den beskrevne bev\u00e6gelse
indeb\u00e6rer ligeledes et opbrud fra de gr\u00e6nser som horisonten henviser til og som
truer med at begr\u00e6nse og indesp\u00e6rre os. I stilstand og dermed ogs\u00e5 i sidste instans
i den d\u00f8d som lurer i maleriernes neutrale forsvindingspunkt. I Bent Hedeby
S\u00f8rensens billeder er den fastfrosne efterladte \u201cnature morte\u201d ogs\u00e5 bestandig i f\u00e6rd
med at genopst\u00e5.
IV.<\/p>\n\n\n\n
Den begr\u00e6nsede betragter bundet til evigt at vandre omkring, bestandigt videre,
m\u00f8der stadig sig selv n\u00e5r han drager Gennem beboede omr\u00e5der. I dette rum
konfronteres han med fastfrosne \u00f8jebliksbilleder af omgivelser der st\u00e5r stille,
betragtet af et subjekt i bev\u00e6gelse. Nu imidlertid snapshots af kulturlandskaber som
han ikke arbejder sig ud ad, men passerer forbi.<\/p>\n\n\n\n
Han er, s\u00e5ledes som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af de hastige str\u00f8g, den moderne rejsende
der allerede er passeret forbi \u00e5stedet i samme \u00f8jeblik som vi har set det. The
Passenger der bestandig forlader tid og sted og derved tildeler dem en flygtighed,
kun medbringende overfladiske erindringsstumper bagved hvilke man m\u00e5 n\u00f8jes med
at ane en ikke helt gennemskuelig virkelighed.<\/p>\n\n\n\n
I s\u00e5danne billeder viser det sig, netop i afstanden til det fotografiske forl\u00e6g, at der
ikke er tale om en realistisk affotografering af realiteten, men om malerier der
fremh\u00e6ver bestemte tr\u00e6k ved virkeligheden og dermed fremmaner en bestemt, ikke
kun fysisk realitet. Frem tr\u00e6der en betragter der er ramt af og d\u00f8mt til en berusende
frihed i fart, men som ogs\u00e5 trues af melankoli. Idet han er i f\u00e6rd med at forlade
verden f\u00f8r den f\u00e5r betydning og den derfor truer med at falde fra hinanden omkring
ham og forfalde til en verden der best\u00e5r af tabte og d\u00f8de ting. Fordi han er adskilt fra
dem og m\u00e5 lade sig n\u00f8je med at betragte p\u00e5 afstand. S\u00e5ledes truer b\u00e5de det n\u00e6re
og fjerne med at blive det fjerne.
V.<\/p>\n\n\n\n
Hvor Bent Hedeby S\u00f8rensen tidligere har skildret naturen, bebyggelsen og endda
byen som landskab, s\u00e5 tr\u00e6der med Udkantsomr\u00e5de endelig havet frem som flade og
sceneri. Hermed bev\u00e6ger vi os imidlertid samtidig ikke alene i udkanten af det
kendte landskab, men ogs\u00e5 p\u00e5 kanten af landskabskategorien. Havet tr\u00e6der frem
som et motiv der vanskeligt lader sig indfange og rumme. Og truer med at spr\u00e6nge
rammerne.<\/p>\n\n\n\n
En kun svagt oplyst nat erstatter den klare dag der m\u00f8dte os i Ud af det flade
landskab. Og kunne vi dengang forlade tumulten i det n\u00e6re for at finde ro og
tilh\u00f8rsforhold i den fjerne horisonts klare konturer, s\u00e5 fortaber vi os igennem den
tilsvarende bev\u00e6gelse her i det fjernes uklare omrids. Kun det n\u00e6re st\u00e5r klart. Den
rejsende der drog Gennem beboede omr\u00e5der afl\u00f8ses nu af en stillest\u00e5ende
kontemplativ betragter. Denne iagttager et sceneri der forekommer langt mere m\u00f8rkt
og rugende.<\/p>\n\n\n\n
Denne betragteren synes at mindes hvorledes han selv befinder sig p\u00e5 kanten. Af en
natur som han ikke ville kunne bev\u00e6ge sig ud i uden at st\u00e5 i fare for at miste sig selv
og g\u00e5 under. Med Udkantsomr\u00e5de synes det sk\u00f8nne landskab \u2013 som vi i det mindste
umiddelbart kunne forestille os at h\u00f8re hjemme i \u2013 at bev\u00e6ge sig i retning af det
sublime, mod en fremstilling af en natur som den menneskelige erkendelse kun
vanskeligt kan rumme og som truer det humane. M\u00f8det med en s\u00e5dan natur
bibringer os den tragiske erfaring at den menneskelige eksistens er hybris, et brud
p\u00e5 tilv\u00e6relsens grundl\u00e6ggende love. Derfor har den d\u00f8gnfluens karakter, er d\u00f8mt til
at vare kort, g\u00e5 under for at afl\u00f8ses af andre af naturens skabninger.<\/p>\n\n\n\n
En s\u00e5dan erfaring er et dystert m\u00f8de med vores n\u00e6rv\u00e6rende d\u00f8d. Det er imidlertid
samtidig en erfaring der frig\u00f8r os. Fra indesp\u00e6rringen i vores egen begr\u00e6nsede
verden. I havets dunkle b\u00f8lger finder vi ikke alene uhygge, men ogs\u00e5 en bev\u00e6gelse
af hvilken verden bestandig genopst\u00e5r og som vi kan overgive os til og lade os
omslutte af. Og som vi kan lade bev\u00e6ger os.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ud over det flade landskab, Sophienholm 2003 Sverre Raffns\u00f8e \u2013 Professor i filosofi ved Handelsh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavnteksteI. Blikket drages ind i det flade landskab. Ad de glatte skinner uendeligt modhorisonten. S\u00e5 vi kan forlade det n\u00e6re fiskeperspektivs forvredne flygtighed for atfinde ro i det fjernes skarpe, hvilende konturer. M\u00e5ske endda n\u00e5 frem til at fortabe […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"cybocfi_hide_featured_image":"","spay_email":"","_vp_format_video_url":"","_vp_image_focal_point":[],"footnotes":""},"class_list":["post-175","page","type-page","status-publish","hentry","missing-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=175"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":176,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/175\/revisions\/176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=175"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}