Fra gren til gren<\/p>\n\n\n\n
Af LISBETH BONDE<\/p>\n\n\n\n
En maler er et menneske, der har uddannet sig i maleri. Hvorfor han\/hun er kommet til maleriet, kan have vidt forskellige \u00e5rsager. Men omdrejningspunktet er en nysgerrighed over for det enorme mulighedsfelt, som maleriet tilbyder. Med den flydende maling, p\u00e5f\u00f8rt med fingrene, med penslen eller med spatelen, kan maleren fremstille visuelle verdener, som endnu ikke er set. Alt kan ske i maleriet, der for maleren er en projektionsflade for hans\/hendes dr\u00f8mme og mareridt, oplevelser eller forestillinger, men det er samtidig et unders\u00f8gelsesfelt p\u00e5 linje med naturvidenskabsmandens forskningsobjekt. Det er blot i mindre grad afh\u00e6ngigt af systematik og fakta end naturvidenskaberne, som baserer deres resultater p\u00e5 m\u00e5lbare enheder som fx centimeter, gram og sekunder. Kunstneren interesserer sig tv\u00e6rtimod for den visuelle perception og har f\u00f8rst og fremmest den subjektive sandhed for \u00f8je. Motivet skal virke, men det fordrer, at kunsten virker. At den n\u00e5r ind. Ikke desto mindre kan det videnskabelige laboratorium godt sammenlignes med atelieret, hvor nye metoder til at definere, pr\u00e6cisere og gestalte id\u00e9er eller visuelle indtryk afpr\u00f8ves, ligesom hypoteser testes i et laboratorium.<\/p>\n\n\n\n
Hvis maleren h\u00f8rer til den efterh\u00e5nden lille gruppe af kunstnere, som besk\u00e6ftiger sig med at gengive motivet mimetisk \u2013 dvs. s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 virkeligheden som muligt \u2013 s\u00e5 er pr\u00e6cisionen i s\u00e5vel detaljen som i helheden afg\u00f8rende. G\u00e5r vi tilbage til den danske guldalder i f\u00f8rste halvdel af det 19. \u00e5rhundrede, var C.W. Eckersberg den danske kunstner, som mestrede den mimetiske virkelighedsfremstilling bedst. Men ikke s\u00e5dan at forst\u00e5, at han gengav virkeligheden 1:1. Han s\u00f8gte derimod efter et s\u00e5kaldt grundbillede, som kunsthistorikeren Erik Fischer har betegnet som \u201den ejendommelig blanding af filosofisk idealisme og eksperimentel, videnskabelig naturerkendelse\u201d. Eckersberg prioriterede det harmoniske motiv, der skulle v\u00e6re i perfekt balance, fremfor at gengive virkeligheden i dens til tider kaotiske fremtr\u00e6delsesformer. Som en n\u00f8gtern romantiker pr\u00f8vede han at af\u00e6ske id\u00e9en bag naturf\u00e6nomenerne. Hvert maleri var et fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 Guds store plan \u2013 og her var perspektivl\u00e6ren et vigtigt redskab.<\/p>\n\n\n\n
Bent Hedeby S\u00f8rensen er hverken romantiker eller mimetiker, men en samtidskunstner og en genuin konceptmaler, der fortl\u00f8bende lader maleprocessen teste ideernes b\u00e6redygtighed. Han svinger sig fra gren til gren, n\u00e5r det g\u00e6lder motiver og forskellige medier \u2013 senest videomediet, hvor han g\u00e5r i dialog med den italienske ren\u00e6ssancekunst, som han v\u00e6kker chokerende til live med sine dobbelteksponeringer, der g\u00f8r de ikoniske figurer bev\u00e6gelige.<\/p>\n\n\n\n
Hans v\u00e6rker samler sig i serier, der ofte er mange \u00e5r undervejs. Sk\u00f8nt han arbejder konceptuelt, er Bent Hedeby S\u00f8rnsen samtidig en maler, som i h\u00f8j grad giver sig hen til selve maleakten med den store nydelse og gl\u00e6de, som den bereder ham: Og han kan male pr\u00e6cis, hvad han vil \u2013 fra portr\u00e6tter og mennesker i helfigur til botaniske forekomster som grenv\u00e6rk og bark til veje, der leder vores blikke ind i billedets dyb. Den frihed har han opn\u00e5et efter \u00e5rtier ved staffeliet, da han hver gang forlanger det ultimative af sig selv. Utr\u00e6tteligt og p\u00e5 stadig jagt efter \u2019sandheden\u2019 og sk\u00f8nheden i al dens gru.<\/p>\n\n\n\n
Bent Hedeby S\u00f8rensen voksede op p\u00e5 en g\u00e5rd i Jylland uden for Grindsted. Han er uddannet p\u00e5 Det Jyske Kunstakademi og p\u00e5 Grafisk Skole i Aarhus, men han tilbragte 1989-90, der var hans sidste studie\u00e5r, i Istanbul, hvor han var indskrevet p\u00e5 G\u00fczel Sanatlar Fak\u00fcltesi, Kunstakademiet i Istanbul. Her fik han indblik i den orientalske ornamentiks sk\u00f8nhed. Da han ogs\u00e5 er matematisk begavet, fandt han det fascinerende, at man kunne regne sig frem til sk\u00f8nheden rent geometrisk ved at addere visse stiliserede former, s\u00e5 der opstod m\u00f8nstre, der i \u00f8vrigt kan minde om de abstrakte \u2019all over paintings\u2019, som vi kender fra det amerikanske efterkrigstidsmaleri. Dette maleri kan principielt brede sig langt ud over fladen. Den stiliserede, orientalske billedverden kan tilsvarende potentielt genereres og bredes ud over billedfladen i en uendelighedssl\u00f8jfe.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00e6lder for Bent Hedeby S\u00f8rensen, at han skifter metode alt efter, hvad projektet fordrer af ham. En serie kan holde i flere \u00e5r, indtil han har udt\u00f8mt emnet og starter en ny. Han maler motiver, der pendler mellem et konkret-abstrakt formsprog og et fysiognomisk, fotorealistisk \u2013 mimetisk, om man vil. Motivet kan v\u00e6re ved at forsvinde eller komme til syne, som n\u00e5r han maler portr\u00e6tter i en opart-stil, hvor ansigtstr\u00e6k opst\u00e5r via um\u00e6rkelige forskydninger i de parallelle linjer. I en serie i cinemascope-format tilf\u00f8rer han en ny dimension til maleriet, men her medieret gennem foto-mediet. Det er ikoniske motiver, som han har hentet fra dystre kapitler af menneskehedens historie som fx Vietnamkrigen.<\/p>\n\n\n\n
G\u00f8r det ham til en nutidig Eckersberg? N\u00e6ppe, for som kunstner i det 21. \u00e5rhundrede \u00f8nsker han ikke at g\u00e5 Eckersberg i bedene. I \u00f8vrigt kan man i dag anvende tekniske hj\u00e6lpemidler, som ikke stod til r\u00e5dighed p\u00e5 Eckersbergs tid \u2013 fx videokameraet, pc\u2019en og fotoapparatet. Det sidste tages hyppigt i brug af Bent Hedeby S\u00f8rensen, der er en habil fotograf. Interessen for fotografi startede i hans ungdom. Han fotograferer for at finde egnede motiver, som han kan arbejde videre med i sit maleri. Han vil fort\u00e6lle historier om livet i dag. Det kr\u00e6ver en anden tilgang end Eckersberg, der fors\u00f8gte at fastholde virkeligheden som uforanderlig og fanget af perspektivets stive blik, som om han kunne d\u00e6mme op for den samfundsm\u00e6ssige omkalfatring, der vinkede forude med industrialismen.<\/p>\n\n\n\n
Bent Hedeby S\u00f8rensens maleri ligger snarere i sp\u00e6ndingsfeltet mellem fotorealismen og det abstrakte maleri. Spor efter Edward Hopper, Gerhard Richter og svenske Ola Billgren blander sig med indtryk helt tilbage til romantikken og symbolismen \u2013 men som n\u00e6vnt ogs\u00e5 med den orientalske verdens ornament-maleri. N\u00e5r Bent Hedeby S\u00f8rensen maler de n\u00f8gne, stynede poppelkroner \u2013 enten i gl\u00f8dende, gul-orange farver eller monokromt hvidt-i-hvidt, hvor grenv\u00e6rket hviskes frem og kun kan anes som en um\u00e6rkelig fantomskygge \u2013 forenes alle hans bestr\u00e6belser i et sublimt udtryk.<\/p>\n\n\n\n
Lisbeth Bonde, cand.mag,, kunstkritiker og forfatter<\/p>\n\n\n\n
www.lisbethbonde.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Fra gren til gren Af LISBETH BONDE En maler er et menneske, der har uddannet sig i maleri. Hvorfor han\/hun er kommet til maleriet, kan have vidt forskellige \u00e5rsager. Men omdrejningspunktet er en nysgerrighed over for det enorme mulighedsfelt, som maleriet tilbyder. Med den flydende maling, p\u00e5f\u00f8rt med fingrene, med penslen eller med spatelen, kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"cybocfi_hide_featured_image":"","spay_email":"","_vp_format_video_url":"","_vp_image_focal_point":[],"footnotes":""},"class_list":["post-171","page","type-page","status-publish","hentry","missing-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/171","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=171"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/171\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":172,"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/171\/revisions\/172"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/benthedeby.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=171"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}